Møn Rundt på 6 dage

Oplev det bedste af Møn på din cykelferie

Møn Rundt

6 dage / 5 nætter

Fra 9.375,- DKK

Besøg Møns Klint på cykelferie Møn Rundt på 5 dage inklusive overnatning og bagagetransport
Cykelferie på Møn for hele familien

Ta' på 6-dages cykelferie, hvor I bl.a. følger den danske Camøno-rute.


Turen fører jer til de mange områder af Møn og nærliggende øer. I cykler gennem små idylliske og fredelige landsbyer langt væk fra storbyerne, kun afbrudt af fuglefløjt.

Nyd jeres frokost med udsigt til Møn's rullende bakkelandskab, spektakulære hvide klipper og smukke hedelandskab.



Dagsprogram


Dag 1: Bogø - Vestmøn. 32 km

Vi mødes på Bogø, hvor I afleverer jeres bagage og får udleveret kort, turbeskrivelse og en lækker frokostmadpakke. Herefter cykler I over Bogø mod Møn, og kommer undervejs forbi Bogø Mølle, Fanefjord Kirke, Hårbølle Havn og Fanefjord skov.


Jeres første overnatning er på et dejligt B&B, hvor jeres værelse står klart.
I varmer selv aftensmaden når I er sultne. Drikkevarer er for egen regning.


Inkl. i prisen: madpakke, aftensmad, bagage transport


Dag 2: Vestmøn - Østmøn. 32 km

Efter en lækker morgenbuffet, pakker I jeres frokostmadpakke i jeres cykeltaske og stiller bagagen klar i receptionen.


I cykler mod Vestmøn og kommer forbi Stege Nor og besøger Museumsgården inden I når til Møn is, hvor I indløser jeres is billet. Herfra cykler I videre og kan stoppe for at nyde den flotte udsigt fra Høvblege.


Lidt længere fremme ligger et skønt B&B, hvor et hyggeligt værelse står klart til jer, og der er bestilt lækker aftensmad lavet af økologiske råvarer. Maden varmer I på et tidspunkt, der passer jer. Drikkevarer er for egen regning.


Inkl. i prisen: morgenmad, madpakke, aftensmad, bagage transport, museums billet, is billet


Dag 3: Dagstur til Møn's Klint. 18 km

På tredjedagen tager I en ekstra overnatning på det hyggelige BB, så I har god tid til oplevelserne på Møns Klint.
Efter morgenmaden, pakker I jeres cykeltaske og cykler mod Møns Klint. Undervejs tager turen jer 

over bakken Høvblege, hvorfra der er en flot udsigt over store dele af Østmøn og Østersøen.


Stop for at besøge Geocenteret og tag trinnene ned til stranden, hvor I kan få den fulde udsigt op på de fanstastiske hvide klipper, der stiger op fra havet. Her er der gode chancer for at spotte en sæl hvile sig på en stor sten tæt på kysten.


Fortsæt dagens cykeltur gennem Klinteskoven og forbi Jydelejet med dens græsarealer, hvor I kan se vilde orkideer og sommerfugle. Stop ved Liselund-parken med dets nyklassicistiske slot i fredelige omgivelser. og med sine romantisk slyngende havestier. I cykler videre forbi stenaldergraven Sømarkedyssen, som stammer helt tilbage fra bronzealderen.


Tilbage på jeres hyggelige B&B serveres igen en lækker aftensmad.


Inkl. i prisen: morgenmad, madpakke, aftensmad, bagage transport, museums billet


Dag 4: Østmøn - Nyord. 30 km

Efter en dejlig morgenmad, pakker I dagsrygsækken, starter cykelturen mod Nyord. I cykler forbi Sømarke Smedie og langs kanten af Borre Sømose kan I fornemme den flade Borrelavning.
Så går turen videre ud på Ulvshale, der er en halvø dannet af flintesten fra Møns Klint. Tag en pause ved fugletårnet, hvorfra I kan nyde det rige lokale fugleliv.


Kryds broen til øen Nyord, hvor dit hyggelige B & B-værelse venter dig efter en dejlig dag på cyklen.

Vi har bestilt et bord til dig til middag på den legendariske restaurant Lollesgård. Drikkevarer er for egen regning.


Inkl. i prisen: morgenmad, madpakke, aftensmad, bagage transport


Dag 5: Nyord - Vestmøn. 42 km

Når I har spist morgenmaden, pakker I jeres cykeltaske og stiller bagagen klar i receptionen. 

I dag går turen tilbage mod Møn over Nyords enge, gennem Ulvshale skov, Udby skov, Stege by og gravhøje inden, I ankommer til jeres B&B på Vestmøn.


I Stege, som er Møns største by, cykler i gennem byen som i 2018 fejrede sit 750 års købstadsjubilæum.
Besøg Møns Museum som er ankerplads for Camønoen og nyd stilheden i den hyggelige gårdhave.


I fortsætter over broen ind på den gamle Sukkerfabriks område. Her går cykelturen langs vandet, hvor I har en fantastisk udsigt over Stege Havn med Stege Kirke i baggrunden.


I kommer forbi Teaterhøjskolen Rødkilde og længere fremme kommer I til Damsholte, hvor Danmarks eneste landsbykirke i rokokostil ligger.


På spidsen af Kosterland ligger Dronning Alexandrines bro, der blev åbnet i 1943. Broen kan ses på vejen fra Koster Vig mod Kong Asgers Høj. Vi anbefaler at stoppe ved Kong Asgers Høj, som er en af de flotteste og største Jættestuer på Møn og regnes blandt de fineste i Danmark. Fra toppen af højen kan I nyde en fantastisk 380 graders udsigt over Møn og Østersøen.
Næste stop er Klekkendehøj som er en ca. 5.000 år gammel jættestue fra bondestenalderen.


Efter check-in på jeres værelse er det tid til at gå en tur på Kunsthall 44 og få en kulturel indsprøjtning. Herefter venter jeres økologiske aftensmad. Drikkevarer er for egen regning.


Inkl. i prisen: morgenmad, madpakke, aftensmad, bagage transport


Dag 6: Vestmøn og Bogø. 22 km

Efter en dejlig morgenmad, pakker I madpakken i jeres cykeltaske og stiller bagagen frem.

Så cykler I ud på den sidste etape, som går over til Bogø.


På vejen kommer I forbi Præstebjerg Grusgrav, gravhøjen Grønsalen fra bondestenalderen ca. 3.500 f. Kr., hvor høvdingen Grønjæger skulle være begravet.


Stop ved den hvide Fanefjord kirke, der ligger majestætisk på toppen af en bakke. Tag et kig ind i kirken for at se de smukke velbevarede kalkmalerier, der beskriver livet på Møn for 500 år siden, inden I fortsætter over til Bogø og gennem den lysegrønne bøgeskov Østerskov. I skoven har I mulighed for at besøge den velbevarede Hulehøj, en jættestue fra bondestenalderen opført omkring år 3.200 f.Kr.


I er nu tilbage til dér, hvor I startede jeres tur. Her mødes I med jeres bagage, efter at have været hele Camønoen rundt på 6 dage.


Inkl. i prisen: morgenmad, madpakke, bagage transport

Periode:

01 maj - 31 august 2021

Frit valg af startdag (ma-sø)

 

Overnatning:

Hyggelige B&B med en hjemlig afmosfære


 

Udforsk Møn fra en cykelsaddel med bikingpeople

Priser

 

Overnatning:

Dobbelværelse, per person: 9.375,- DKK

Enkeltværelse: 11.620,- DKK


Inkluderet i prisen:

  • Overnatning på B&B
  • Bagagetransport mellem de forskellige B&B
  • Rutekort og turbeskrivelse
  • Forplejning
  • Museumsbilletter


Prisen inkluderer også:

Dag 1:  Frokostmadpakke og aftensmad

Dag 2: Morgenmad, frokostmadpakke, aftensmad, museumsbillet og isbillet.

Dag 3: Morgenmad, frokostmadpakke, aftensmad og museumsbillet.

Dag 4: Morgenmad, frokostmadpakke og aftensmad

Dag 5: Morgenmad, frokostmadpakke


Cykler:

  • Turcykel m/7 gear (herre/dame): 500,- DKK
  • Turcykel (voksen) inkl. cykeltaske: 650,- DKK
  • El-cykel:  1.400,- DKK
  • El-cykel inkl. cykeltaske: 1550,- DKK
  • Børnecykel: 350,- DKK 
  • Børnetrailer: 350,- DKK
  • Cykelhjelm: 150,- DKK
  • Levering/afhentning af cykler fra start/slut B&B kan arrangeres mod tillæg.

 

Tilføj nogle nætter i København

Tilføj et par ekstra nætter på et godt 3-4* hotel i København før eller efter din Møn-tur.


Vi kan arrangere leje af gode tur-cykler, der kan leveres til dit hotel.


Kontakt os for en pris.

Møn Rundt på 6 dage / 5 nætter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Turcykel
Turcykel m. taske (pannier)
El-cykel
El-cykel m. taske (pannier)
Barnecykel
Børnetrailer
Hjelm
Levering/afhentning af cykel + evt. udstyr til overnatningsstedet